Historik over forhandlingsforløb med E.ON om køb af værk og net

Kronologisk oversigt over begivenheder, korrespondance, møder, etc. i forbindelse med Egedal kommunes, og senere forbrugernes egne forhandlinger med E.ON Danmark A/S.

Opdateret 18. marts 2013

Læs videre ...

Debatindlæg fra ministeren

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard har skrevet et debatindlæg i DAGBLADET Sjællandske.

Indlægget blev bragt den 2. oktober 2009. Teksten kan ses her.

Protestaktion i Skævinge

E.ONs kunder i Skævinge har iværksat en protestaktion. Man ønsker individuelt at gøre E.ON opmærksom på, at betaling foregår under protest.

Fjernvarmens fremtid i Slagslunde

Egedal kommune har ladet udarbejde et notat om fjernvarmens fremtid i Slagslunde.

Notatet kan ses her.

E.ONs forslag til Energitilsynet: Prisstigninger!

Den 25. juni 2009 bad Energitilsynet E.ON om, inden den 1. september,  bla. at komme med forslag til, hvorledes fjernvarmepriserne kan sættes ned i overensstemmelse med Energitilsynets tilkendegivelser af 22. juni. Dette med henblik på de forhandlinger, der skal føres mellem Energitilsynet og E.ON for at skaffe rimelige forhold for E.ONs fjernvarmekunder.

På sidstedagen for fristen - den 31. august - fremkom E.ON med sine forslag. Man skulle så tro at E.ON, i ydmyghed overfor myndighederne, kom med noget, der blot lignede prisnedsættelser - men nej!

Spørgsmål til Energitilsynet om E.ON Produktion

Kære Kamma Eilschou Holm Jonassen,

Jeg skriver fordi vi nu har læst årsrapporten for 2008 for E.ON Produktion A/S (vedlagt), hvilket giver mig anledning til at stille Energitilsynets sekretariat følgende spørgsmål:

Det fremgår af rapporten at E.ON Produktion har et akkumuleret overskud på 88,9 mio. kr. Dette er vel at mærke efter skat. Regner man med en selskabsskat på 28%, svarer dette til et overskud før skat på 123,5 mio. kr. - eller i gennemsnit 33.370 kr. for hver af E.ONs 3.700 varmekunder.

Velkommen til SFLs nye websider

I forbindelse med at vi har skiftet webhotel, har vi også fundet det belejligt at ændre vores hjemmeside til et system, der giver betydelig flere muligheder, og som også bliver meget nemmere at administrere og vedligeholde.
 
Samtidig med skiftet har vi også ændret adressen på webstedet til http://sflinfo.dk/, som helst skal benyttes fremover, selvom http://slagslundefjernvarmelaug.dk/ fortsat vil være i drift. Derimod er SFLs hidtidige email-adresse sfl (snabelA) slagslundefjernvarmelaug.dk nedlagt og erstattet af adressen sfl (snabelA) sflinfo.dk. Den nye email adresse vises ikke på disse sider. Her kan man i stedet med fordel bruge kontaktformularen.
 
Som ved alting nyt, er der sikkert også 'børnesygdomme' i forbindelse med det nye system. Jeg tager derfor med glæde imod tilbagemeldinger, som også kan sendes via førnævnte kontaktformular, eller som kan tilføjes nedenfor ved at klikke på 'Tilføj kommentar'.
 
God fornøjelse!
Jens Allerslev
webmaster.

E.ON varsler mærkbare prisstigninger

Fjernvarmeleverandøren E.ON Varme har landets højeste fjernvarmepriser, op til 35.000 kr. om året for et hus på 130 kvm, hvoraf ca. 70% er en fast betaling inden man overhovedet lukker op for varmen. Dette forhold har foranlediget at Energitilsynet iværksatte en meget stor undersøgelse af E.ONs priser.

E.ONs undskyldning: Det er jo barmarksværker!

I anledning af at Energitilsynet har offentliggjort dele af en rapport, der omhandler tilsynets undersøgelse af E.ONs prisfastsættelse, har E.ON udsendt en pressemeddelelse med overskriften "Undersøgelse af varmepriser bidrager ikke konstruktivt til problemløsning".

E.ON Danmark A/S som varmeproducent og -leverandør

I forbindelse med Energitilsynets tilkendegivelse om E.ONs prisfastsættelser af 22/6 har det været et hovedomdrejningspunkt, at E.ON Danmark A/S ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, og at dette kolliderer med at E.ON Varme og E.ON Produktion, begge uden ansatte, køber alle administrative ydelser af, og låner alle penge af E.ON Danmark, deres moderselskab. E.ON hævder at deres varmeforretning udelukkende drives af E.ON Varme og E.ON Produktion, og at E.ON Danmark kun er underleverandør til disse selskaber.

E.ON ringeagter Energitilsynet

Den 22. juni 2009 vedtog Energitilsynet en tilkendegivelse, der på adskillige punkter påviser, hvorledes Europas største energikoncern, E.ON, har omgået varmeforsyningsloven, og derved påført sine fjernvarmekunder alt for høje priser. I Nordsjælland har E.ON værkerne i Frederikssund, Skævinge, Gørløse, Kelleris, Hjortekær og Slagslunde, og på det øvrige Sjælland har de værkerne i Præstø, Annebergparken, Lendemarke og Ørslev-Terslev.