Protestaktion i Skævinge

E.ONs kunder i Skævinge har iværksat en protestaktion. Man ønsker individuelt at gøre E.ON opmærksom på, at betaling foregår under protest.

Skævinges iniativ kan ses her.

E.ONs kunder i de andre forsyningsområder, herunder Slagslunde, kan naturligvis gøre noget tilsvarende. For Slagslunde gælder det dog, at vi samtidig med vores protest skal kræve, at priserne bliver sat ned til det niveau, som vores kontrakt foreskriver, dvs. til det vi betalte umiddelbart før E.ONs overtagelse af værk og net. Se din årsopgørelse for varmeåret 2004/2005.

Gennemsnitligt gælder det at prisen i Slagslunde skal ned på 2/3 af, hvad den er i dag, hvilket da også er det, vore fire forbrugerrepræsentanter i E.ON Varmes bestyrelse har forlangt.

 

Jens Allerslev.
4/10-09