Egedal kommune beder om juridisk bindende tilslutning
Opdateret 31. august 2010
Kommunen har sat tilmeldingsproceduren i bero. Forklaringen kan ses her.
10. juli 2010
Egedal kommune v/ Egedal Forsyning A/S har sendt et brev til samtlige fjernvarmeforbrugere i Slagslunde. Brevet er dateret den 7. juli 2010, men først modtaget af forbrugerne den 10. juli 2010. I brevet gives der en frist indtil den 6. august 2010 for at svare. Tilslutning indebærer, at man accepterer, at bindingsperioden forlænges indtil den 1. september 2028 og også accepterer, at der fastsættes nye leveringsbetingelser.
Brevet kan ses her.
Man kan anvende SFLs besparelsesberegner for at se, hvor meget der kan spares ved at tilslutte sig aftalen.
I brevet fra Egedal Forsyning A/S er der henvist til forskellige dokumenter, der kan ses her ved at klikke på dem.
Det drejer sig om:
- Borgmester Willy R. Eliasens brev af 26. maj 2010 til fjernvarmeforbrugerne i Slagslunde.
- Kommunalbestyrelsens beslutning af 16. juni 2010.
- Overdragelsesaftale mellem E.ON og Egedal kommune.
- Aftalegrundlaget for leveringsbebestemmelser.
- Tilslutningsblanket.
Den for priserne meget vigtige driftsaftale mellem kommunen og E.ON, vil ikke blive offentliggjort før forbrugerne juridisk bindende har tilsluttet sig.
Opdateringer
Den 16. juli har Egedal Forsyning A/S bedt SFL om at offentliggøre denne redegørelse for fremtidig teknik på værket.
Den 26. juli har vi modtaget dette beslutningsreferat fra borgmester Willy Eliasen.