SFLs medlemmer indkaldes til møde tirsdag, den 26. januar 2010, kl. 19.00 i Slagslunde Forsamlinghus
Bemærk at datoen er ændret fra den 15. december til den 26. januar
Emne: Fjernvarmens fremtid i Slagslunde
På baggrund af den undersøgelse, som alternativgruppen i SFL netop har foretaget i Slagslunde, vil følgende spørgsmål blive drøftet: Skal EON fortsat levere varme til fjernvarmebrugere i Slagslunde? Hvilke andre realistiske alternativer kunne tænkes - kollektive som individuelle.
Kommunens konsulent Anders Dyrelund fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll vil fremlægge forskellige mulige realistiske løsninger for den fremtidige fjernvarmeforsyning i Slagslunde. Én af disse løsninger kunne være et alternativ til eventuel udtræden og etablering af egen varmeforsyning.
Endvidere vil følgende deltage i mødet:
Willy Eliasen og Peter Hansen (begge politikere og Peter Hansen er vores forbrugerrepræsentant i EON Varmes bestyrelse), Jørgen Larsen (afdelingsleder, Miljøcenter) samt naturligvis repræsentanter for fjernvarmelauget og alternativgruppen.
Indskriv allerede nu datoen i jeres kalender. Nærmere dagsorden følger.
Har du glemt at melde dig ind i SFL, kan du gøre det via hjemmesidens kontaktformular.
Med venlig hilsen
Alternativgruppen og SFL's bestyrelse.
PS. Vi har vedhæftet et spørgeskema, som mange i byen allerede har udfyldt. Har du endnu ikke udfyldt og returneret det, så gør det venligst nu. Oplysningerne er vigtige for at få et så godt beslutningsgrundlag som muligt.