Peter Elman Hansens svar på SFLs spørgsmål - første omgang

fra Peter Elman Hansen
til Marie Louise Allerslev
dato 14. jul. 2010 08.59
emne SV: Slagslunde Fjernvarmeværk
sendt af egekom.dk
 
 
 
Kære Marie Louise
 
Kommunalbestyrelsen behandlede i sit møde den 16. juni det endelige resultat af forhandlingerne med E.ON. For så vidt angår de økonomiske rammer betød resultatet en købssum på 15 mio. kr. og en årlige driftsudgift på 3,172 mio. kr. (i 2010 priser). Disse forudsætninger er ikke ændret.
 
Forhandlingerne med E.ON tog særligt sigte på at skabe en aftalestruktur, der sikrede gennemsigtighed og symmetri i aftaleforholdet. I forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af sagen oplyste jeg, at disse to forudsætninger nu er opfyldt.
 
Kommunalbestyrelsens beslutning omfattede en række selvstændige afstemningstemaer, herunder et tema, hvorefter det videre forløb frem mod en eventuel overtagelse skulle forankres i Egedal Forsyning A/S.
 
Egedal Forsyning A/S har fået udarbejdet et budget og en åbningsbalance for det kommende varmeforsyningsselskab. Det er dette budget, der danner baggrund for den udmelding om økonomi, som I og de øvrige husstande i Slagslunde har modtaget.
 
Jeg kender ikke dette budget i detalje, og kan derfor ikke besvare dine spørgsmål. Det jeg kan garantere er, at hverken E.ON eller Egedal Kommunes Administration har ændret i de forudsætninger, der blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 16. juni.
 

Med venlig hilsen

Peter Elman Hansen
Indkøbschef

Egedal Kommune
Ølstykke Rådhus
Direkte Telefon: 7259 6170