DET HISTORISKE FORLØB FRA OPRETTELSEN TIL OPLØSNINGEN AF

SLAGSLUNDE FJERNVARMELAUG

Marie Louise Allerslevs indlæg på den opløsende generalforsamling

Det er en lidt vemodig dag den 25. februar 2014, hvor SFL skal nedlægges, når man tænker på, hvor megen hjerteblod der er lagt i denne forening. Et rids over SFLs historie vil i den anledning være på sin plads.

Det startede i 80'erne, da politikerne på Christiansborg fik den gode idé at redde naturgaspro­jektets økonomi ved at etablere små kraftvarmeværker rundt om i landsbyområderne, hvor naturgas­sen i Nordsøen så kunne afsættes. I starten af 90'erne blev der således etableret omkring 80 bar­marksværker - el­ler landsbykraftvarmeværker som man også kaldte dem - over hele landet. I gen­nemsnit har disse værker ca. 250 tilsluttede forbrugere. De fleste barmarksværker ligger i Jylland. Slagslunde Fjernvarmeværk er et såkaldt barmarksværk.
 

Initiativet i 1994

I 1994 tog nogle borgere her i Slagslunde initiativ til at få etableret et kraftvarme­værk her i byen. Det var Claus Friis, der havde elopvarmning, Henning Henriksen, der havde oliefyr og Steen Hertel, der havde både elopvarmning og oliefyr.

De gjorde et rigtigt stort stykke arbejde for at få dette projekt op at stå. Der blev ført forhandlinger med NESA, og kommunen var velvilligt indstillet over for projektet. NESA skulle stå for etablerin­gen i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Energi & Miljøgruppen. Ifølge deres beregnin­ger skulle fjernvarmen betyde en besparelse, set i forhold til tidligere opvarmningsformer.

Alt så ganske fornuftigt ud. NESA garanterede varmeprisen, således at varmepri­sen i de første 20 år kun ville blive reguleret i forhold til prisen på naturgas. NESA ville endvidere betale tilslutning, stikledning og ny installation. Eneste udgift ville være et tilmeldingsgebyr på 500 kr., der skulle indbetales i forbindelse med oprettelsen af et fjernvarmelaug (et forbrugerlaug).

Eneste forudsætning: ca. 70% af husstandene skulle tilslutte sig.

Der er ingen tvivl om, at fjernvarme var vejen frem på det tidspunkt. Spørgsmålet var bare, om fjernvarme, baseret på naturgas, var bæredygtigt for et værk med så relativt få forbrugere. Der var da også røster i byen, der advarede imod projektet, fordi det ville give alt for høje varmepriser. Det skulle senere vise sig, at de til en vis grad fik ret. Men mest fordi vi efterfølgende kom i kløerne på koncernen E.ON, hvis fornemste opgave det var og er at tjene penge – ikke mindst til deres aktio­nærer.

På daværende tidspunkt kom NESA op med en absolut acceptabel varmepris. For elopvarmede huse ville der blive be­regnet et rentefrit lån i 10 år som betaling for installation af radiatoranlæg, beregn­et på baggrund af antallet af installerede radiatorer.
 

Stiftende generalforsamling den 6/12 1995

Tilmeldingerne indløb primo 1995. Det var lige akkurat nok til at nå de 70%, som var forudsætnin­gen for etableringen, heraf var ca. 1/3 elopvarmede huse.

Slagslunde Fjernvarmelaug (SFL) blev stiftet den 6. december 1995 på en generalforsamling, hvor der blev fremlagt forslag til vedtægter for lauget, tilslutningsaftale, almindelige bestemmelser for fjern­varmelevering af 7/11 1995 og tarifblad, som NESA havde udarbejdet.

Undertegnede var én af de valgte bestyrelsesmedlemmer for det nu etablerede fjernvarmelaug. Da det var hensigten, at SFL med kommunegaranti skulle købe fjernvarmenettet med tilhørende instal­lationer, blev lauget stiftet som et a.m.b.a., og kommunen udpegede derfor også et bestyrelsesmed­lem. Formand for SFL blev Per Olsen, Højstedgårdsvej.
 

Det videre forløb i 1996 inden ibrugtagningen

Tilslutningsaftalerne blev indgået i løbet af januar 1996. Omkring 180 tilsluttede sig. Der blev indgået en skrift­lig bindende aftale mellem NESA og den enkelte forbruger. Ifølge aftalen var det de udleverede ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering fra NESA's kraftvarmeværk i Slagslunde” af 7/11 1995 der var gældende I aftalen indgik endvidere, at det for­brugerstyrede fjernvarmelaug skulle oprettes som kontaktorgan mellem fjernvarmebrugerne og NESA, og at man samtidig med aftalens indgåelse skulle indbetale 500 kr. til fjernvarmelauget. Ef­ter indbe­talingen modtog hvert enkelt medlem et andelsbevis fra Slagslunde Fjernvarmelaug .

Projektet blev imidlertid forsinket pga. klager vedrørende evt. støj, nedslag af røg, ulykkesrisiko, mang­lende muligheder for udvidelse af skolen m.v. til bl.a. Tilsynsrådet og Miljøstyrelsen med en deraf følgende udarbejdelse af ny lokalplan. Arbejdet blev sat i gang ultimo 1996.
 

Forhandlingerne i 1997 vedrørende optagelse af lån

Det var NESA , der forestod byggeriet af værk og net, og i januar 1997 var vi nået så langt, at NESA kunne fremlægge et foreløbigt overslag på 16 mio kr. eks­kl. moms for nettet med installationer.
 

Generalforsamling 1997

Der blev afholdt ordinær og ekstraordinær generalforsamling den 25. februar 1997, hvor vedtægter­ne blev ændret således, at andelsselskabet kunne optage et 20-årigt kommunegaranteret lån til finan­siering af fjernvarmenettet med tilhørende installationer. I forbindelse med optagelse af lånet skulle der indgås en samarbejdsaftale mellem andelsselskabet og NESA, hvoraf det fremgik, at NESA i den 20-årige låneperiode skulle drive og vedligeholde fjernvarmenettet på SFLs vegne.

I løbet af foråret 1997 blev arbejdet afsluttet, og fra juli og hen over de næste måneder blev for­brugerne tilsluttet.

I december 1997 fik SFL et brev fra NESA med et ”byggeregnskab” på 5 poster, der skulle danne grundlag for det kommunegaranterede lån, som SFL skulle stifte. Ifølge denne opstilling skulle kommunegarantien dække godt 16,5 mio kr. Samarbejdsaftalen kunne vi naturligvis ikke underskrive på dette meget løse grundlag. Så vi havde et møde med NESAs repræsen­tant Erling Frahm, der mødte op med samtlige ringbind vedrørende omkostningerne på byggeriet, og værsgo' så kunne vi selv bladre dem igennem. Hvilket naturligvis var en umulighed. Vi ville bare have et ordentligt dokumenteret og revideret byggeregnskab.
 

Tilsagn fra kommunen i 1998 om kommunal garanti under visse forudsætninger

I november 1998 meddelte kommunen, at man ville give tilsagn om kommunal garanti for et låne­beløb på op til 14,5 mio kr., under forudsætning af forevisning af et tilfredsstillende fuldt op­lyst an­lægsregnskab for det overdragne anlægsarbejde.

De resterende 2 mio kr. vedrørte de elkonverterede anlæg. Dem måtte kommunen ikke stille garanti for, hvilket SFL fandt var meget rimeligt, eftersom det vedrørte en gæld, som NESA måtte cleare med de elkonverterede forbrugere. Men det ville NESA ikke acceptere.

Den 16. december blev SFL imidlertid telefonisk orienteret om, at NESA nu tilbød at be­holde nettet, uden at det ville blive dyrere for forbrugerne. Det tilbud tog SFL naturligvis imod. Alt andet ville have været uansvarligt. Vi fik et varmeværk til den varmepris, som NESA havde garanteret, og som forbrugerne hav­de accepteret, uden at vi af den grund selv skulle finansiere nettet. Det var vi tilfredse med, fordi konstruktionen i a.m.b.a'et fra begyn­delsen havde været uigennemskuelig.
 

A.m.b.a.'et nedlægges i 1999, men fortsætter som forening

Det betød imidlertid, at SFL ikke længere skulle være et a.m.b.a. I den anledning stillede SFLs bestyrelse for­slag ved general­forsamlingen den 24. februar 1999 om, at SFL fortsatte, men nu som et interesse- og kontaktorgan for fjernvarmebrugerne i Slagslunde. Foreningen ville ikke opkræve kontingent, men videreføre foreningen på grundlag af de modtagne indskud. Det betød tillige frivilligt medlem­skab, og at kom­munen ikke længere skulle være repræsenteret med et bestyrelsesmedlem. Ved en ef­terfølgende ekstra­ordinær generalforsamling blev de fremlagte nye vedtægter ved­taget.
 

Årene 2000 – 2002 forløber uden særlige problemer

De følgende år forløb nogenlunde stille. SFLs bestyrelse arrangerede varmemøder og var i øv­rigt behjælpelig med nogle individuelle varmeproblemer, ligesom der nogle steder var uoverensstem­melse mellem rørføring og tegning.

Det viste sig i disse år, at de små forbrugerejede barmarksværker rundt om i landet havde svære øko­nomiske problemer, som de fik støtte til at løse gennem en statslig til­skudsordning. Fjernvarme­værket i Slagslunde var ikke omfattet af denne tilskudsordning, da det ikke var forbrugerejet, men ejet af NESA. Slagslunde mærkede dog ikke til store stigninger. NESA holdt sig stort set til kon­trakten.

På generalforsamlingerne blev det i den periode diskuteret, om det tjente noget formål at bevare fore­ningen, når der ikke var nogen egentlig aktivitet. I hvert af årene har der dog også været argu­menteret for at be­holde foreningen, bl.a. af bestyrelsen. Situationen kunne jo meget hurtigt vende, hvor der måske blev behov for at stå sammen. Det ville lettere kunne lade sig gøre med en forening og en besty­relse, der påtog sig at følge med i udviklingen. Det skulle vise sig at holde stik.

Men - bestyrelsen udskiftes i 2002.
 

I 2003 foreslår SFLs nye bestyrelse, at en evt. formue ved opløsning af SFL skal fordeles mellem ”andelshaverne”, og at generalforsamling kun afholdes i ulige år

I 2003 fremlagde den nye bestyrelse det ændringsforslag til vedtægterne, at en evt. formue ved op­løsning af SFL skulle fordeles ligeligt mellem ”andelshaverne” i stedet for at gå til et kulturelt formål i Slagslunde. Nu var der jo ikke tale om an­delshavere, så alene af den grund var forslaget for­kert. Desuden blev det foreslået, at der pga den ringe ak­tivitet kun afholdtes generalforsamling i ulige år. Begge disse forslag blev vedtaget af den lille forsamling, der var mødt op (til det skal bemærkes, at da distributionen af fjernvarme på det tidspunkt kørte uden problemer, var interessen for fjernvarmelauget ikke særlig stor).
 

I 2005 genindføres, at generalforsamling afholdes hvert år, og at formuen skæn­kes til et kulturelt formål i Slagslunde ved evt. opløsning.

Pga. de vedtagne vedtægtsændringer fandt den første ordinære generalforsamling ikke sted før den 23. februar 2005. På denne general­forsamling blev det foreslået at genindføre generalforsamling hvert år, og at en evt. formue ved op­løsning af foreningen skulle skænkes til kulturelle/almennyttige formål i Slagslunde. Det blev ved­taget på den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling. En ny besty­relse trådte til, bl. a, bestående af nogle af os tidligere medlemmer.
 

45 nye boliger tilsluttes fjernvarmen

På det tidspunkt var 45 nye boliger blevet tilsluttet nettet, nemlig Bakkegårdsparken og El­lekær Vænge. Ifølge lokal­planen skulle nye boliger tilsluttes som fjernvarmebrugere. Udtræden kan dog ske, såfremt boli­gen forsynes med varme fra mere energivenlige varmekilder. De nye fjernvar­mebrugere blev opfor­dret til at melde sig ind i SFL bl.a. ved en orienteringsskrivelse med tilhøren­de indmeldelsesblan­ket. På dette tidspunkt desværre med et temmeligt pauvert resultat.
 

NESA annoncerer en kvadratmeterafgift og E.ON kommer ind i billedet

I april 2005 forsøgte NESA at indføre en kvadratmeterafgift og en samtidig stigning i den samlede varmepris fra den 1. maj 2005. Det protesterede SFL imod. NESA måtte tilbagekalde sit brev, men kun for at bebude stigningerne fra den 1. maj 2006. Samtidig opsagde NESA § 5.5 i bestemmelser­ne for fjernvarmelevering, der omhandler opkrævningen af det pristalsregulerede administrationsge­byr på 2.000 kr.

I oktober 2005 blev aktierne ved­rørende værk og net solgt til E.ON Danmark A/S, og værket hed nu E.ON Produktion Danmark A/S og nettet E.ON Varme Danmark A/S. Her begyndte den lan­ge og seje kamp mod NESA/E.ON.
 

Pr. 1. maj 2006 indføres en kvadratmeterpris i beregningen af varmeprisen, samtidig med at den samlede varmepris får et gevaldigt hop opad.

SFLs bestyrelse sendte mange klager til såvel NESA som Energitilsynet, Ankenævnet på Energiom­rådet og Energiklagenævnet. SFL mente og mener stadig, at NESA var bundet af de aftaler, hvori også indgår prisaftaler, der var indgået med forbrugerne. SFL bad også en advokat med speciale i varmeforsyningsloven om at vurdere denne aftale. Hans konklusion var, at de aftalte leve­ringsbestemmelser er uklare og selvmodsigende, og at de der­for ikke yder en entydig beskyttelse af os som forbrugere . Det kunne derfor være tvivlsomt, om vi ville få medhold i en retssag. Selv­samme advokat blev senere advokat for E.ON. Vi har set adskillige klagesager, som han har ført for E.ON. SFL forsøgte også at få kommunen inddraget i vores klagesager, da kommunen den­gang havde 5 adresser med fjernvarme i Slagslunde.
 

I 2006 får SFL en hjemmeside

I løbet af 2006 fik SFL en hjemmeside op at stå, og i de forløbne år er der lagt så mange informationer ud, som det har været muligt, eksempelvis SFL's klager, historiske gennemgange af handlingsforløb, vedtægter, statistik over fjernvarmepriser, referater osv. SFLs webmaster har været og er stadig Jens Allerslev.
 

E.ON Varme A/S pålægges i 2007 at have forbrugerrepræsentanter i sin bestyrelse

SFL førte også forhandlinger med E.ONs advokat, men denne fastholdt E.ONs ret til at omlægge priserne. Påstanden var, at værket havde en dårlig økonomi. Selv om vi i SFL følte, at det hele tiden var som at rende panden mod en mur, har der dog også væ­ret enkelte lyspunkter.

På baggrund af en klage fra Jens Allerslev blev det pålagt E.ON Varme A/S fra 2007 at have forbrugerre­præsentanter i sin bestyrelse. Det bøjede E.ON sig for. Men ændrede E.ON Varme A/S til et ApS for at undgå direkte forbrugerrepræsentation. Derved undgik man et krav om, at forbrugerrepræsentanten skulle være en forbruger. Det kunne i stedet være en af kommunen udpeget repræsentant – et kommunalbestyrelses­medlem. Det blev i første omgang vores nuværende borgmester Willy Eliasen. Siden blev det Peter Hansen, nu­værende formand for Teknik- og Miljøudvalget. Men det var trods alt en sejr for for forbrugerne i Slagslunde. Specielt fordi SFL havde et vældigt godt samarbejde med begge kommunens repræsentanter.
 

I 2008 lægger Energitilsynet an til en større tilsynssag på E.ON

Der er ingen tvivl om, at tilsynssagen skete på baggrund af alle klagerne fra os forbrugere over E.ONs pri­ser. Som allerede nævnt, har vi nærmest bombarderet systemet med klager til Energitilsynet, til Energiklagenævnet, til Ankenævnet på Energiområdet, Forbrugerom­budsmanden, Folketingets Om­budsmand og til de ansvarlige politikere på energiområdet, ligesom der har været indslag i bl.a. TV2 Lorry og i radioens nyhedsudsendelser.
 

I 2009 starter Energitilsynet med en undersøgelse af E.ONs administrationsud­gifter

På generalforsamlingen i 2009 blev der nedsat to aktions­udvalg, et retsudvalg og et alternativudvalg. Formålet var at undersøge mulighederne for, at bruger­ne (og Egedal kommune) kunne overtage fjernvarmeværket. Et konsulentfirma (Rambøll), hyret af kommunen, fremlagde en rapport vedrørende alterna­tiver til varmeforsyning i Slagslunde.

I 2009 besluttede to medlemmer af SFL at protestere mod E.ONs misligholdelse af deres/vores kontrakt. De betalte herefter kun, hvad aftalen med NESA foreskrev. Denne aktion fik indflydelse på det fremadrettede handlingsforløb, idet de to blev stævnet af E.ON.
 

I 2010 bliver varmeforsyningsloven ændret således, at Energitilsynet nu kan ind­hente alle relevante oplysninger hos E.ONs moderselskab

Det gav Energitilsynet langt bedre muligheder for at gå mere i dybden med E.ONs omkostninger. Energitilsynet kunne nu nærmere undersøge de udgiftsposter, som datterselskaberne betalte for hos E.ONs moderselskab, og som efterfølgende blev overvæltet som omkost­ninger på forbrugernes varmeregninger. Som det sikkert er bekendt, købte E.ON Varme alle ydelser af moderselskabet til en pris, der sikrede moderselskabet en mere end god fortjeneste. Vi er overbeviste om, at denne mulighed for Energitilsynet bl.a. skete på grundlag af SFLs mange henvendelser og klager og påvisning af urimeligheder.
 

Kommunens forhandlinger med E.ON i 2010 om overtagelse af kraftvarmeværket i Slagslunde

Kommunen, der har haft flere kontrakter med NESA/E.ON vedrørende varmeforsyning til bl.a. Ølstykke Rådhus og flere skoler, har på grundlag af alle disse klager over E.ON fået skærpet sin op­mærksomhed vedrørende sine kontrakter med E.ON. Kommunen var så heldig, at dens kontraktfor­hold med E.ON udløb i denne periode. I sagens natur havde kommunen intet ønske om forny kontrakterne. Så kommunen er nu E.ON-fri.

Ved et stormøde og på generalforsamlingen i 2010 kom kommunen med et forslag til ny varmedistributør i Slagslunde, der kunne betyde en reduktion af varmeprisen på 25-30%. Kommunen havde allerede haft de indledende forhandlinger med E.ON om overtagelse af varme­forsyningen. Kommunen sendte information ud til alle medlemmer af SFL om konditionerne for indtrædelse i en ny varmeforsyningsaftale. En ”hjælpegruppe” til støtte for dette arbejde blev nedsat.

Desværre viste det sig ved de efterfølgende forhandlinger med E.ON, at denne reduktion ikke kunne holde. E.ON forlangte en pris på 15 mio kr. Dertil var knyttet nogle uspiselige betingelser, Det betød bl.a., at reduktionen i varmeprisen kun holdt et gennemsnit på 10,2 %, hvilket ikke gav tilslutning nok fra forbrugerne.
 

SFL iværksætter et møde i efteråret 2010 vedrørende en fælles erstatningssag mod E.ON

I august 2010 gav Hillerød Ret de to forbrugere i Slagslunde medhold i, at E.ON ikke havde det for­nødne retlige grundlag til at forhøje sine varmepriser. Men retten kom ikke til et bud på, hvad der var den korrekte varmepris. På baggrund af denne dom etablerede SFL et møde med henblik på at undersøge mulighederne for at rejse et fælles krav mod E.ON. Det var der 199, der til­sluttede sig og indbetalte et beløb på 2.000 kr. til en advokat, Jan Torp Hansen, i Hillerød til dæk­ning af oprettelse af en sag og udregning af det samlede erstatningskrav på ca. 7 mio kr. mod E.ON. I sagens vi­dere forløb stillede SFLs bestyrelsesmedlemmer sig til rådighed som bindeled i sagen, men uden for SFL regi.

Generalforsamling 2011

På generalforsamlingen i 2011 blev der fremsat forslag om et årligt kontingent på 100 kr., da formu­en var ved at være brugt op. De nødvendige vedtægtsændringer i konsekvens heraf blev vedtaget på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling. Fra generalforsamlingen blev der sendt en udta­lelse til daværende klima- og energiminister Lykke Friis, hvor vi gjorde opmærksom på Energitilsy­nets afsløring af E.ONs alt for høje administrationsomkostninger og opfordrede til, at mi­nisteren via varmeforsyningsloven fik udvirket, at E.ON som en konsekvens heraf nedsatte sine var­mepriser.
 

SFLs mangeårige kamp mod E.ON

SFL har gennem alle årene kæmpet for at få indflydelse, bl.a. gennem en god kontakt til forbrugerrepræ­sentanterne i E.ON Varmes bestyrelse, ligesom SFL har arbejdet sammen med E.ON-forbrugere fra andre områ­der. Pressen er også løbende blevet bombarderet. Og som tidligere nævnt, har vores sag med jævne mellemrum været omtalt i TV 2 Lorry og i radio­ens P4, Frederiksborg Amts Avis og i lokalaviserne. Al denne dårlige omtale af E.ON ved vi, generede E.ON ganske voldsomt. Vi har også gen­nem hele forløbet holdt os underrettet om E.ONs seneste udspil gennem aktindsigt via Ener­gitilsynet.

Her skal fortælles en lille historie om E.ONs grådighed, og om hvordan skeptikerne fra 1995 i Slagslunde fik ret med hensyn til priserne. Den omhandler det samlede afskrivningsgrundlag, som blev overtaget af E.ON fra NESA i 2005.

NESA havde i 1999 finansieret bl.a. Slagslunde Kraftvarmeværk med elmæssige henlæggelser. Dis­se lån skulle naturligvis betales tilbage til elforbrugerne. Men så skete der det ved elreformen i år 2004, at elsektoren blev fritaget for at tilbagebetale sine henlæggelser til forbrugerne. Der var såle­des ikke længere en kreditor at tilbagebetale til. E.ON fik derfor i 2005 overdraget NESAs værker til en pris, hvor det nu ikke-eksisterende lån betød en lavere afskrivningssaldo og dermed en lavere overdragelsessum.

Det burde være kommet varmeforbrugerne til gode. Det burde have medført billigere varmepriser. Men nej. Til trods for den nedskrevne afskrivningssaldo opererede E.ON sideløbende over for forbrugerne med en varmeprismæssig saldo, nemlig en saldo hvor der blev afskrevet på de lån, der oprindeligt var taget. Det betød, at denne ikke længere ek­sisterende omkostning blev indregnet i varmeprisen. Ydermere skulle forbrugerne også betale renter af dette ikke-eksisterende lån. E.ON begrundede det med, at hvis varmeforbrugerne ikke skulle betale for disse afskrivninger, ville det betyde, at varmeforbrugerne fik foræret anlæggene.

Det var E.ONs påstand, at det ville være i strid med varmeforsyningslovens regler. Det var Energitilsynet uenig i, men E.ON fik medhold hos Energiklagenævnet i, at forbrugerne havde pligt til at tilbagebetale lånet, uanset at der ikke længere eksisterede en kreditor. Således fik E.ON grønt lys til at vælte denne fiktive omkostning over på varmeforbrugerne og til at stikke indtægten i egen lomme helt uden om hvile-i-sig-selv princippet. Denne sande historie er først kommet til vores kendskab ved Energiklagenævnets afgørelse af 6/6 2011, j.nr. 1021-10-41-14.
 

Indslag i TV 2s Operation X

I september 2011 blev vores kamp mod E.ON og de ublu varmepriser behandlet i TV 2 Operation X. Det fik E.ON til at forsvare sig voldsomt på sin hjemmeside. SFL benyttede lejligheden til at sende et åbent brev til den davæ­rende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Ministeren lovede at nærlæ­se afgørel­serne om E.ONs varme­priser for at se, om varmeforsyningsloven virker efter hensigten. Brevet kan som så meget andet ses på SFL's hjemmeside sflinfo.dk.

I 2011 havde SFL også et fælles møde med E.ONs varmekunder i Annebergparken, Ørslev-Terslev, Hjortekær, og Skævinge, hvorfra der også blev sendt en pressemeddelelse om E.ONs varmepriser.
 

Generalforsamling 2012

På generalforsamlingen i 2012 kunne SFL berette, at E.ON havde henvendt sig til kommunen for at genoptage forhandlingerne om en kommunal overtagelse af varmeværket. Denne gang ville kom­munen have SFL med som part i sagen. Samtidig lå E.ON i forhandlinger med Hillerød Forsyning og med Gørløse, hvor forbrugerne ejer nettet. Også fra denne generalforsamling udsendte SFL en presse­meddelelse, der kan læses på SFLs hjemmeside.
 

Det fælles erstatningskrav mod E.ON løber ud i sandet

I 2012 omgjorde Østre Landsret Hillerød Byrets afgørelse, således at vore to forbrugere tabte sagen. Den fællessag som de forbrugere, der tilmeldte sig og indbetalte 2.000 kr. til, blev opgivet.
 

Energitilsynet træffer afgørelse juni 2012 om tilbagebetaling til forbrugerne

Den delundersøgelse vedrørende E.ONs administrationsomkostninger, som Energitilsynet startede i 2009 af­sluttedes i 2012 med, at Energitilsynet fandt, at disse omkostninger har været uigennemskuelige og alt for høje, og afgjorde, at E.ON skal nedsætte disse omkostninger med 50% med tilbage­virkende kraft for 2009 og 2010.

Energitilsynets afgørelse om administrationsomkostninger er stadig – her februar 2014 - ikke afsluttet. Det er som sæd­vanligt lykkedes E.ON at forhale sagen, bl.a. gennem de klagemuligheder, der er. Og et godt gæt er, at E.ON er parat til at føre denne sag helt til tops ved domstolene. Så en endelig afgørelse har rigtig lange ud­sigter. Som noget positivt kan det dog nævnes, at Energiklagenævnet i en afgørelse af 20. januar 2014 har meddelt, at E.ON Produktions klage over Energitilsynets afgørelse ikke har opsæt­tende virkning. Det skulle i teorien betyde, at E.ON Produktions varmekunder skal have tilbageført de for store omkostninger nu. Sagen er bare, at E.ON Produktions eneste distributørkunde er E.ON Varme. Så hvornår og hvordan den tilbageførsel bliver kanaliseret videre til varmekunderne er et stort spørgsmål.

Hvordan E.ON Varme vil forholde sig til påbuddet, vides på nuværende tidspunkt ikke. Og endnu er der ikke noget nyt om Energitilsynets evt. undersøgelser vedrørende andre omkostnin­ger som finansieringsomkostninger, egenkapital og anlægsværdier, lån og afskrivninger.

Et lille fremskridt skete der dog, da E.ON sænkede varmepriserne pr. 1. januar 2012, omend de sta­dig var alt for høje.
 

Forhandlingerne mellem E.ON og kommunen genoptages – denne gang med SFL som partner

Gennem de løbende forhandlinger viste det sig umuligt at få E.ON til at dokumentere deres anlægs­udgifter. Efter fælles aftale overdrog kommunen forhandlingerne til SFL. Men skulle vi videre i forhandlingerne, måtte vi acceptere, at vi ikke kunne få den fornødne dokumentation for E.ONs anlægsudgifter, ligesom vi ikke kunne komme længere ned i købspris end 13 mio kr.

En skriftlig forespørgsel til fjernvarmebrugerne i Slagslunde viste, at 92% støttede op om bestyrelsens fortsat­te forhandlinger, bare for at komme af med E.ON.
 

Generalforsamling 2013

Nu var forhandlingerne med E.ON så langt fremskreden, at det var tid at foretage konkrete skridt, eksempelvis oprette det selskab, der i påkommende tilfælde skal eje og drive værket, et a.m.ba. Til brug for finansieringen af oprettelsen af et andelsselskab og de omkostninger, der vil være for­bundet med køb af varmeværket, blev det besluttet at hæve kontingentet til 200 kr. og at opfordre alle brugere til frivilligt at indbetale 500 kr. på en af SFL særlig oprettet konto.
 

Slagslunde Fjernvarme a.m.b.a. køber Slagslunde Kraftvarmeværk til overtagelse den 1. juli 2013.

Slagslunde Fjernvarme a.m.b.a. blev stiftet på en generalforsamling den 6. marts 2013.

2013 blev således et hektisk år med lange og seje og til tider håbløse forhandlinger med E.ON om overtagelsen. SFLs sidste rolle var at medvirke i forhandlingsudvalget. Efter overtagelsen var SFLs rolle udspillet.

Det er baggrunden for opløsningen af SFL.

SFL vil bibeholde sin hjemmeside. Det er en del af Slagslundes historie, som SFLs bestyrelse ønsker at bevare.

Slagslunde den 25. februar 2014

Marie Louise Allerslev
Egetoften 7
Slagslunde