Energitilsynet fastslår at E.ONs priser er alt for høje
Den 26. juni 2012 har Energitilsynet vedtaget en tilkendegivelse, hvori man konstaterer at E.ONs omkostninger til administration er udokumenterede og derfor urimelige, fordi de er dobbelt så høje som de tilsvarende udgifter hos sammenlignelige værker.
I tilkendegivelsen forlanger tilsynet derfor E.ONs priser inden for dette område nedsat med 50%, indtil dokumentation foreligger.
Som modtræk truer E.ON på sin hjemmeside med at forhale sagen, først ved at indlede forhandlinger med Energitilsynet, for dernæst at gå til Energiklagenævnet, således at en afklaring ikke kan foreligge før i løbet af 2013. Imidlertid er der kræfter i gang blandt vores forbrugerrepræsentanter, for at de med deres flertal i E.ON Varme Danmark ApS' bestyrelse, kan få E.ON til blot at tage tilkendegivelsen til efterretning med omgående virkning.
Klik her for at se tilkendegivelsen:
Den korte version.
Den komplette udgave.
E.ONs reaktion kan ses her.