Ny prisstatistik fra Energitilsynet pr. 8. marts 2012
Energitilsynet har, omsider, udgivet en ny prisstatistik for landets fjernvarmeværker. Den udmærker sig ved at den nu indeholder 19 færre værker end den tidligere, selvom Energitilsynet på deres hjemmesider oplyser, at den løbende udbygges med de manglende værker.
Slagslunde er faldet fra 2. til 6. pladsen med den prisnedsættelse E.ON har foretaget for 2012. Man skal imidlertid være opmærksom på, at nedsættelsen er givet på baggrund af en budgetteret underdækning (underskud) på ca. 700.000 kr. - et beløb som E.ON vil opkræve igen i kommende regnskabsår.
I forbindelse med den budgetterede underdækning er det værd at hæfte sig ved, at Energitilsynet ikke tillader at der budgetteres med hverken over- eller underdækning - det står såmænd på forsiden af den anmeldelsesblanket, som E.ON selv har udfyldt.
Den nye prisstatistik kan ses her.