Slagslunde Fjernvarmelaug, foreningen af fjernvarmebrugere i Slagslunde, forsamlet til generalforsamling tirsdag den 7. februar 2012, ønsker med denne pressemeddelelse at orientere om E.ON-koncernens udnyttelse af varmeforsyningsloven.

 

E.ON leverer varme for at tjene penge. Det sker ved at leveringsselskabet E.ON Varme køber alle sine  ydelser af moderselskabet, der ”sælger til overpris”. Således hentes et overskud hjem.

I E.ON's budget for Slagslunde Varmeforsyning i 2012 er drifts- og administrationsomkostningerne 2,6 mio kr. (inkl. moms). Det er meget dyrt, sammenlignet med værker af tilsvarende størrelse. Således udgør selve energiomkostningerne kun 43% af den samlede varmepris. Sammenligner man budgetterne for 2011 med budgetterne for 2012, er de samlede omkostninger (ekskl. energikøb) steget med 41%. Det er derfor meget naturligt, at vi som forbrugere gerne vil have specificeret disse meget store omkostninger ud på lønninger, husleje, reparationer og andet. Såvel Slagslunde Fjernvarmelaug som fjernvarmebrugere enkeltvis har derfor adskillige gange henvendt  sig  til E.ON Varme og bedt om at få sådanne specifikationer.  Men vores henvendelser har været forgæves. Dette til trods for at E.ON i en pressemeddelelse slår til lyd for et større samarbejde og tæt dialog med såvel kommuner som deres kunder. E.ON vil ikke fremvise regnskaber, der er tilstrækkeligt gennemsigtige for forbrugerne. Vi kan kun tolke det således, at E.ON ikke ønsker at blive kigget i kortene.

 

Det nytter heller ikke meget at klage til Energitilsynet. Tilsynet har den holdning, at vi forbrugere ikke har partsstatus, fordi den enkelte forbruger ikke kan anses for at have en individuel interesse i sin egen varmeregning. Han er derfor ikke klageberettiget. Hvorfor gælder der ikke her samme beskyttelse, som i andre forbrugerforhold, hvor enhver forbruger kan klage over enhver leverandør? Hvor skal vi henvende os med de i vore øjne berettigede klager? Hvorfor fungerer Energitilsynet ikke som tilsyn? Hvor finder E.ON's varmekunder den beskyttelse, som en forbruger ifølge dansk lovgivning har ret til?

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har tidligere lovet os, at hans embedsmænd vil nærlæse de afgørelser, der træffes i Energitilsynet om E.ON's varmepriser for at se, om  varmeforsyningsloven nu også virker efter hensigten, og at han vil arbejde for at ændre loven, hvis det ikke er tilfældet. Vi kan fortælle ham, at varmeforsyningsloven ikke er gearet til, at store private koncerner som E.ON overtager varmeforsyningen. De afgørelser, som Energitilsynet indtil nu har truffet, viser med al tydelighed, at Energitilsynet ikke formår at trænge igennem det spind, som E.ON har viklet varmepriserne ind i. Desuden har Energitilsynet - direkte adspurgt - oplyst, at Energitilsynet alene registrerer, om budgetter og regnskaber er anmeldt, men at  tilsynet ikke godkender fjernvarmepriserne. Seneste tiltag er i øvrigt en bekendtgørelse om selvevaluering, hvor varmeforsyningsvirksomhederne skal evaluere sig selv i regnskabsårene 2009-11. Bekendtgørelsen skulle træde i kraft den 15. januar, men er forsinket. Når det gælder E.ON, vil det være som at sætte ræven til at vogte gæs. Det  bliver det rene tag-selv bord.

 

Utilfredsheden med E.ON er stor – ikke blot i Slagslunde. Det kan man løbende læse om i pressen. 

Det har været omtalt i pressen, at Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg har nævnt den mulighed, at der laves individuelle løsninger for de 30 dyreste naturgasfyrede varmeværker i Danmark. Ifølge Energitilsynets statistik  af 18. juli 2011 ligger Slagslunde som den næstdyreste i varmepris på landsplan. Hjælp til en løsning vil være kærkommen, når blot det ikke går via E.ON's pengetank, men at man for en gangs skyld inddrager os forbrugere.

 

Situationen bliver mere og mere uholdbar for os. Varmeforsyningsloven bør derfor hurtigst muligt tages op til revision. Vi vil have klarere regler om forbrugerbeskyttelse, gennemskuelige budgetter og regnskaber og adgang for forbrugerne til alle regnskabstal. Vi vil også have, at tilsynet virkelig bliver et tilsyn, og at der i loven bliver indført sanktionsmuligheder ved manglende overholdelse af  loven, således som det for eksempel er tilfældet for fødevarekontrollen og konkurrencestyrelsen.

Men indtil da er der flere muligheder inden for gældende lovgivning. Varmeforsyningsloven giver faktisk ministeren kompetence til at udelukke koncerner som E.ON fra at misbruge varmeforsyningsloven. Og den forbrugerbeskyttelse der ligger i, at der i varmepriserne kun må indregnes nødvendige omkostninger, kunne anvendes langt mere restriktivt. Endvidere giver loven mulighed for at pålægge E.ON at ændre urimelige tariffer og betingelser.